Start din egen WordPress.com-blog

Du er her: Start din egen blog » WordPress.com

 

1. Gå først ind på WordPress.com »

2. Først skal du oprettes som bruger. Det gør du ved at klikke på “Sign Up” i øverste venstre hjørne.

Klik Sign Up for at oprette dig som bruger

3. Nu skal du indtaste dit brugernavn og den e-mail adresse, du vil bruge. Husk at sætte hak i at du accepterer “terms of service”.

4. Inden du klikker næste, skal du vælge, om du vil have brugernavn og blog eller bare et brugernavn. I dette tilfælde vil vi gerne have begge dele.

Udfyld formularen med et brugernavn og din e-mail adresse

5. Klik på “Next »”.

6. Nu skal du vælge en adresse og titel til din blog. Jeg vælger at kalde min blog “Lars tester”. Det er dig helt frit for, hvad du vil kalde din blog og hvilken adresse, den skal have, så længe der ikke allerede ligger en blog på den adresse.

7. Vælg hvilket sprog du vil skrive på. Og sørg for at der er hak ud for “Privacy”. Så bliver dine indlæg nemlig sendt til Googles blogsøgemaskiner og blogsøgemaskinen Technorati, og så er det nemmere for folk at finde dig.

Vælg titel og adresse til din blog

8. Klik på “Signup”.

9. Tjek din e-mail. Indenfor den nærmeste fremtid skulle der gerne komme en e-mail til at aktivere din blog.

11. Klik på linket i e-mailen.

12. Du får nu et kodeord. Kopier det ved at markere det og trykke CTRL+C eller ved at højreklikke på den markerede tekst og vælger “Kopier”. Kodeordet bliver også sendt til dig i en mail.

13. Tryk på “Log in” under de to tekstfelter.

14. I de to felter til at logge ind skriver du dit loginnavn (i mit tilfælde “journalistlarsjensen”) og dit kodeord. Indsæt kodeordet ved enten at stille dig i tekstfeltet og trykke CTRL+V eller højreklikke på tekstfeltet og vælge “Sæt ind”. Tryk nu på “Login” og du er logget ind.

15. Under “Your blogs” klikker du på din blog, og administrationsdelen af din blog, bliver åbnet.

Klik på din blog

16. Som det første bør du ændre dit kodeord til noget, du kan huske. Det gør du ved at klikke på “User” i menuen i administrationsdelen.

17. Til højre under “Actions” klikker du “Edit”. Du kan nu ændre dit kodeord i de to felter i sidens nederste højre hjørne.

18. Tryk “Update User »”

19. Skriv dit første blogindlæg ved at klikke på “Write” i menuen.

20. Skriv en overskrift og noget tekst i indlægget.

21. Vælg/opret kategorier til indlægget. Hvis du blogger om FC Barcelonas Champions League-kamp mod Werder Bremen, kunne kategorierne være “FC Barcelona”, “Werder Bremen”, “Champions League”, “Fodbold”. Det er helt op til dig selv hvilke og hvor mange kategorier, du vil have.

22. Når du har skrevet indlægget og valgt kategorier, klikker du på “Publish”. Hvis du ikke er færdig med indlægget, men ikke gider skrive mere, kan du gemme det til næste gang ved at trykke “Save.”

23. Når du har publiceret indlægget, kan du se det på din blog, ved at klikke på “View site »” i toppen af dit administrationspanel (til venstre for navnet på din blog).

 

Du har nu oprettet en WordPress.com-blog og skrevet et indlæg.

 
Gem denne side i del.icio.us
Hvad er del.icio.us?