Du er her: Start din egen blog » Installér din egen WordPress
| Her vil jeg vise dig, hvordan du selv kan downloade og installere WordPress-systemet, som også er det, denne side kører på.
Inden vi går i gang, skal du bruge:
BEMÆRK: Her viser jeg dig, hvordan du installerer WordPress via web-installation. Der er andre måder at gøre det på. Det kan du læse mere om i WordPress.dk-dokumentationen ».
1. Først skal du hente WordPress. Da jeg i denne guide vil vise, hvordan du installerer en dansk WordPress, skal du gå ind på WordPress.dk » 2. Klik på “Download”.
3. Da der i skrivende stund godt kan være lidt problemer med version 2.0.5, vil jeg anbefale dig at hente 2.0.4. 4. Du har nu hentet en .zip-fil, som du pakker ud på din harddisk. 5. Stil dig i mappen, hvor du har udpakket filerne, som vist på billedet:
6. Nu skal du logge på dit webhotel, så du kan uploade filer. Her har du sikkert fået en vejledning fra udbyder. 7. Opret nu en mappe på dit webhotel. For nemhedens skyld kan du kalde den “wordpress”. 8. Sørg for at mappen er skrivbar, altså ikke skrivebeskyttet. Alt afhængig af, hvilket FTP-program du bruger, kan du muligvis ændre dette ved at højreklikke på mappen og vælge “Egenskaber/Properties”. Hvis du har adgang til CHMOD, skal det være 777. 9. Upload nu filerne og mapperne i din WordPress-mappe på harddisken til din “wordpress”-mappe på dit webhotel. 10. Når installationen er færdig, åbner du en browser og taster adressen på “wordpress”-mappen. Hvis dit domæne hedder loremipsum.dk skal du skrive “www.loremipsum.dk/wordpress” i browseren. 11. Du kommer nu ind på en blank side, med noget tekst, der starter med “Der ser ikke ud til at være en wp-config.php-fil”. Klik på linket “lave en wp-config.php-fil via vores web-interface”. 12. Du bliver nu præsenteret for en side med fem punkter. Tryk “lad os rulle” i nederste højre hjørne. 13. Nu skal du have dine logininformationerne til din MySQL-database klar. Indtast dem og vælg et tabelpræfiks, der giver mening. “wp_” er ikke så dumt. Det betyder, at hvis du logger på din MySQL-database, ville alle poster oprettet af WordPress starte med “wp_”. 14. Nu kommer du til en side med teksten “Sådan, Mester”. Tryk på “køre installeringen!”. 15. På den næste side klikker du på “Første trin”, når du har læst teksten. 16. Nu skal du vælge en titel til din blog og indtaste din e-mail adresse. Eksempel:
17. Klik på “Fortsæt til andet trin »”. 18. Nu er WordPress faktisk installeret og klar til at køre. Start med at kopiere dit kodeord ved at markere det og trykke CTRL+C eller ved at højreklikke på den markerede tekst og vælge “Kopier”. Det bliver også sendt til dig i en e-mail. 19. Klik på “logge ind”. 20. Nu skal du logge på din WordPress. I brugernavn skriver du “admin” og i kodeord indsætter du kodeordet ved at trykke CTRL+V eller ved at højreklikke på tekstfelter og vælge “Sæt ind”.
21. Klik på “Log ind »”. 22. Du er nu logget på WordPress’ administrationsdel. Som det første bør du ændre dit kodeord. Det gør du ved at klikke på “Brugere” i menuen og skrive dit nye kodeord i de to tekstfelter i nederste højre hjørne og derefter trykke på “Opdater profil »”. 23. Skriv dit første indlæg ved at klikke på “Skriv”. 24. Skriv en overskrift og noget tekst til dit blogindlæg. Når du har gjort det skal du vælge nogle passende kategorier. Hvis du blogger om FC Barcelonas Champions League-kamp mod Werder Bremen, kunne kategorierne være “FC Barcelona”, “Werder Bremen”, “Champions League”, “Fodbold”. Det er helt op til dig selv hvilke og hvor mange kategorier, du vil have. 25. Når du er færdig med at skrive indlægget og vælge kategorier kan du enten gemme indlægget og skrive videre på det senere, eller du kan poste det på bloggen ved at trykke på “Udgiv”. 26. Nu kan du se dit indlæg på bloggen ved at klikke på “Vis side »” i toppen af administrationssiden, til højre for dit blognavn.
Du har nu hentet og installeret WordPress på dit webhotel og skrevet dit første indlæg. |



