Weblogs, ofte kaldet blogs, vinder for alvor frem herhjemme lige nu. Danske virksomheder har også taget det nye medie til sig og blogger derudaf i en åben samtale med kunder og konkurrenter på bloggen.
»Markeder er samtaler,« proklamerede fire amerikanere, der stod bag, hvad de døbte The Cluetrain Manifesto i 1999. Pointen var, og er, at markeder er samtaler på grund af de muligheder, internettet åbner op for. Nu begynder det for alvor også at ske herhjemme, takket være corporate blogs.
På dette site kan du høre, eller læse, kloge hoveder tale om, hvordan weblogs kan gavne din virksomhed og om hvilke overvejelser, I bør gøre jer, inden I går i gang. Derudover kommer nogle af de danske virksomheder, der blogger i dag også med råd og erfaringer.
Sitet er primært lavet til virksomheder, der endnu ikke blogger, men som har planer om det. Men andre er selvfølgelig mere end velkomne til at læse med
Du er også mere end velkommen til at følge med, og kommentere, på den blog, der er tilknyttet dette projekt, hvor du blandt andet kan følge sitets videre udvikling og komme med forslag.
Hvis du har nogle spørgsmål, så tøv ikke med at sende mig en e-mail. Du finder min mail-adresse under kontakt.
De bedste hilsner,
Lars K Jensen
|
Bemærk: Nogle af elementerne på siden kræver, at du har Flash-afspilleren installeret. Hvis du kan se teksten her nedenunder, har du Flash installeret. Ellers kan du hente den her.
|